Poser under øjnene
Generelt om plastikoperationer for poser under øjnene..
Kvinder og mænd med kosmetiske og/eller fysiske gener på grund af tunge øjenlåg eller poser under øjnene kan hjælpes med en operation.
Forandringer i huden på grund af alder, hormoner eller livsstil kan vise sig som poser eller rynker under øjnene eller som tunge, hængende øjenlåg. Hvis huden i panden er slap, kan øjenbrynene sænke sig, og det påvirker også de øvre øjenlågs udseende.
Øjeæblet er omgivet af fedtvæv i øjenhulen, og hvis bindehinden fortil bliver svækket, buler fedtet frem. Det kan give poser under øjnene og fyldige øvre øjenlåg.
Årsager til øjenlågsforandringerne er foruden arvelige faktorer, miljøpåvirkning fx rygning, alkohol og sol. Forandringerne giver et træt, uoplagt og ældet udseende.
Poser under øjnene skyldes fedt som buler frem, men ofte er der også et overskud af hud, som med fordel kan fjernes.
Formålet med operationen er at stramme huden op, udligne rynker, fjerne poser under øjnene og lette de tunge øvre øjenlåg. Hudens tabte elasticitet kan ikke gendannes, men man fjerner følgerne af den. Effekten af en øjenlågsoperation kan man have glæde af i mange år.
Procedure
Når poser og rynker på de nedre øjenlåg skal fjernes, lægges snittet lige under øjenvipperne og måske en centimeter ud mod siden i en naturlig fure. Overskydende fedt fjernes eller føres tilbage til dets oprindelige plads, og såret sys sammen med en meget fin tråd. Fedtvævet kan også fjernes eller omplaceres gennem et snit på øjenlågets inderside. Denne teknik giver ikke udvendige ar.
Eventuelt kan der suppleres med en ydre laserbehandling af huden. På de øvre øjenlåg tegnes den overflødige hud ind. Den fjernes sammen med et stykke muskel og fedtansamlinger. Såret lukkes, og en globelinje gendannes. Arret ligger skjult i globelinjen bortset fra en lille strækning, der går hen over kanten af øjenhulen. Er afstanden mellem øjenbryn og øjenvipper for kort, bør man i stedet for en øjenlågsoperation overveje et pandeløft.
Komplikationer
Operation af øvre og nedre øjenlåg er ligesom enhver anden operation forbundet med risiko for komplikationer. Det drejer sig om blødning og infektion efter operationen. Disse komplikationer er sjældne, og de vil selvfølgelig blive behandlet, hvis de skulle indtræde. Sådanne komplikationer får sjældent betydning for slutresultatet. Efter operation af nedre øjenlåg kan der, som tidligere anført, forekomme en tilstand, hvor øjelåget ikke er i kontakt med øjeæblet - kaldet ektropion. Dette vil medføre at øjet løber i vand. Tilstanden vil ofte forsvinde i løbet af 3 måneder, men i sjældne tilfælde er den blivende og vil kræve en ny operation, som selvfølgelig vil blive foretaget uden beregning.
Heling
De første døgn efter operationen skal De forholde Dem roligt, De må ikke deltage i fysisk anstrengende aktiviteter. Vi anbefaler, at De sover med hovedet højt den første nat. De skal undgå at bøje Dem ned. Ved smerter, som kan forekomme de første døgn anbefaler vi Paracetamol 1g 3 gange i døgnet, samt ispose mod øjnene. De må ikke tage acetylsalicylsyre holdige tabletter som Kodimagnyl og lign. da disse øger risikoen for blødning. Mindre blødning behandles med ispose, ved større blødning kontaktes klinikken. Trådene fjernes i klinikken efter 6-8 dage.
Frederiksborgklinikken
Frederiksborg Klinikken er specialister i plastik- og kosmetisk kirurgi.
Esbjerg Privathospital
Med kosmetisk kirurgi og plastikkirurgi er det ofte muligt at korrigere medfødte eller erhvervede skavanker


