Kosmetisk Kirurgi

Plastikkirurgi, kosmetisk kirurgi og skønhedsoperationer er blevet en naturlig del af nutidens samfund. I en tid hvor mange får rettet skæve tænder, anvender kontaktlinser ved nedsat syn eller høreapparat ved nedsat hørelse, er der også et stigende behov for at bevare kroppens udseende længst muligt og korrigere eventuelle forandringer med plastikkirurgi.

Sygesikringen giver normalt ikke tilskud til kosmetiske operationer udelukkende af æstetiske grunde. Det er derimod almindeligt at foretage brystgenskabende operationer efter canceroperationer, eller brystformindskende operationer på grund af ondt i ryggen. Ved brystgenskabende operationer anvender man ofte patientens egne muskler og fedtvæv som materiale. Man har tidligere anvendt et silikoneimplantat. Men da der er noteret et stigende antal bivirkninger med lækkende silikone, anvendes nu i større udstrækning et implantat med saltvand.

De fleste af disse indgreb kræver et par dages indlæggelse, og med undtagelse af ansigtsløftninger, som virker mellem to og ti år, har de blivende virkning, og de efterlader kun meget ubetydelige ar.

Selv om de ovenstående operationer ikke er farlige, er de forbundet med en vis risiko. Somme tider har patienten det dårligere efter operationen. I sjældne tilfælde optræder livsfarlige komplikationer. Fedtsugning (en metode, der går ud på at man suger et fedtoverskud ud fra under huden) kan føre til stort blodtab og andre komplikationer.