Åreknuder

Generelt om åreknuder

Venernes funktion er at lede blodet tilbage til hjertet. Dette sker ved, at venepumpen, læggens muskler, pumper blodet i opadgående retning. Men når man ikke bruger disse muskler, forhindrer venernes klapper blodet i at løbe baglæns og ned i benet igen. Hvis disse klapper ikke fungerer, stiger trykket i venerne, der derefter udvides og kan omdannes til åreknuder.

Der er en række årsager til, at åreknuder opstår. Der skelnes som sagt mellem primære og sekundære åreknuder. Primære åreknuder er til dels arveligt betingede. Årsagen til, hvorfor de udvikles, kendes ikke med sikkerhed. Sekundære åreknuder ses efter andre sygdomme, oftest hos personer med blodprop i benet (dyb venethrombose), der tit udvikler åreknuder efter nogle år. Det skyldes, at veneklapperne i de dybe årer er ødelagt, efter at blodproppen er blevet opløst. I begge tilfælde stiger blodtrykket i afløbsårerne i benet (venerne). Det forhindrer derved den bedst mulige udveksling af nærings- og affaldsstoffer i blodkarrene, hvilket blandt andet nedsætter mulighederne for sårheling.

Procedure

indgrebet kaldes stripping, og udføres under rygmarvsbedøvelse eller narkose. Man lægger et cirka 5 cm langt snit i huden over den syge venes øverste og nederste del samt flere mindre snit, hvor venen forgrener sig. Forgreningerne underbindes for at forhindre blødning og skæres derefter af. Venen fjernes ved at man indfører en bøjelig metaltråd i dens nedre ende. Metaltråden fastgøres ved det øverste snit og trækkes derefter tilbage, så venen følger med ud. Samtidig med at venen fjernes, lægger man en trykforbinding omkring benet for at stoppe blødningen under huden. Operationen tager omkring 30 minutter for hver vene som fjernes.

Komplikationer

Generelt er betydende komplikationer til operation for åreknuder meget sjældne.

Det kan bløde fra lyskesåret, og der kan komme gennemsivning af forbindingen som i nogle tilfælde må forstærkes.

Der vil hos de fleste komme blodansamlinger som ikke kræver behandling, men som kan være ømme i nogle dage, eventuelt et par uger.

I nogle tilfælde kan der komme lokaliseret overfladisk årebetændelse. Det er helt ufarligt, men kan være ret ubehageligt. Årebetændelsen medfører rødme, ømhed og hævelse som typisk optræder 3 - 4 dage efter operationen. Den kan behandles med milde smertestillende tabletter, indtil det går over i løbet af 1 - 2 uger.

Beskadigelse af de små følenerver i huden er almindeligt. Det giver dog yderst sjældent betydende eller varende gener.

Eventuel misfarvning af huden forsvinder i reglen i løbet af 3 - 12 måneder. De små ar i huden bliver usynlige i løbet af et års tid. I sjældne tilfælde kan der komme betændelse i lyskesåret som kan behandles med antibiotika.

Heling

Ved operationens afslutning får man en støtteforbinding som skal sidde i 2 dage. Herefter kan man fjerne den og tage brusebad. Man behøver ikke herefter at have plaster på sårene. Man bør derefter anvende en støttestrømpe om dagen i 2 - 4 uger for at fremme helingen og undgå tendens til hævelse ved anklerne.

Man kan i efterforløbet gøre hvad man har lyst til og hvad benet tillader.

Den grundige behandling vil medføre forbigående gener såsom ømhed og smerter i lysken og låret.

Ved smerter og ømhed kan man tage milde smertestillende tabletter f.eks. Paracetamol eller Ibuprofen.

Det er helt normalt at der vil være blå mærker og blodansamlinger på benene efter en operation. De forsvinder i løbet af 2 - 3 uger.

Man vil kunne genoptage helt normal aktivitet, inklusiv sport efter et par uger. Man skal nok regne med sygemelding en uges tid, men det er individuelt, hvor lang tids sygemelding der er brug for.